Hvad er angst? Og hvorfor skal angst behandles?

Angst er oprindeligt et kamp-flugt urinstinkt, der kan være afgørende for vores overlevelse i krisesituationer. Angst, frygt og fobi kan være svære at skelne og bliver ofte brugt i flæng – måske fordi de kropslige reaktioner er de samme: Svedeture, hjertebanken og rysten. Grænsen imellem de tre tilstande er flydende, men overordnet set kan man definere frygt som en forbigående urtilstand, der fra naturens side har til formål at holde os i live, for eksempel frygten for at for at falde ned fra en høj bygning. Angst er en irrationel/ulogisk tilstand, hvor man overfortolker farligheden af begivenheder, tanker eller kropslige reaktioner, så den psykiske og fysiske reaktion bliver ødelæggende, begrænsende og invaliderende. For eksempel en konstant angst for at miste en af sine nærmeste i for eksempel en ulykke, selv om sandsynligheden er meget lille. For at gøre begrebsforvirringen større, er fobi græsk for frygt. Fobi er betegnelsen for den specifikke ting eller situation, man har angst for, for eksempel araknofobi (edderkopper), socialfobi eller klaustrofobi (små lukkede rum). Angst, frygt og fobi kan være svære at skelne og bliver ofte brugt i flæng – måske fordi de kropslige reaktioner er de samme.

Får vi oplevelsen af at være alene med angsten, så isolerer vi os fra fællesskabet. Krisen rammer således ikke kun dig. Det påvirker også dine børn, familie, venner og kolleger som ringe i vandet.

Hvilke typer angst findes der?

Der findes mange former for angst, der varierer i styrke og omfang. De to almindeligste former er panikangst og generaliseret-angst.

Angst: Panikangst

Panikangst rammer oftere kvinder end mænd og starter typisk i 20-30 års alderen. Panikangst er kendetegnende ved pludselige og voldsomme angstanfald. Mange oplever vejrtrækningsproblemer, hjertebanken og dødsangst i forbindelse med et anfaldet.  Anfaldene varer sjældent mere end et par minutter og opstår ikke på bestemte tidspunkter eller steder. Panikangst er kendetegnende ved pludselige og voldsomme angstanfald.

Angst: Generaliseret-angst

De fleste af dem, der lider af generaliseret-angst har haft det allerede fra den tidlige teenagealder. Generaliseret-angst er en tilstand af mere eller mindre konstant nervøsitet, uro, bekymring og anspændthed.  Det er de færreste af dem, der lider af generaliseret-angst, der selv er klar over det. Ofte misforstås symptomerne som almindelig søvnbesvær og uro. Ved generaliseret-angst kredser bekymringerne sig ofte om, at man selv eller ens nærmeste kommer ud for en ulykke, bliver syge eller afgår ved døden. Ofte misforstås angstsymptomerne som almindelig søvnbesvær og uro.

Hvordan behandler man angst?

Problemet med at komme angsten til livs kan være, at man som angstramt ofte ikke forstår kroppens reaktioner. Nar du vælger en kognitiv terapeut har angstbehandlingen fokus på at skabe en forståelse for de mekanismer, der er i spil i angstsituationen, og på at de kropslige reaktioner er en helt normal overlevelsesreaktion, der tjener et formål. Formålet med psykologsamtalerne er at skabe en forståelse af årsag og sammenhæng i forhold til de angstfremkaldende situationer og de kropslige reaktioner, således at det bliver muligt at opsøge de situationer, der tidligere fremkaldte angsten. Angstbehandlingen af generaliseret-angst består i højere grad i at skabe eller genskabe faste rutiner og et overblik over dagen/ugen samt ikke mindst at skabe en god søvnrytme. Det skyldes, at den angstramte let kan ende i en selvforstærkende negativ spiral, hvor man bliver bekymrede over at være bekymrede. Det er derfor vigtigt at skabe overskud i dagligdagen og dermed få mulighed for at vende spiralen. Alle i familien påvirkes, når et familiemedlem rammes af angst. Det er vigtigt at familien støtter op undervejs i angstbehandlingen. I den forbindelse er det vigtigt at omgivelserne hverken afviser eller accepterer angsten, men blot rummer den angstramte og husker den pågældende på de alternative handlemuligheder, han/hun har lært under angstbehandlingen.

Hvem får angst?

Angst rammer cirka hver femte dansker på et tidspunkt i livet og forskningen viser, at mellem 30 og 50 % af dem, der rammes er arveligt disponeret for lidelsen. Der findes flere angst tilfælde blandt kvinder end mænd, hvilket kan forklares med at kvinder fra naturens side er mere udsatte og sårbare end mænd og derfor naturligt har behov for at være mere vagtsomme end mænd. Der findes mange former for angst, der varierer i styrke og omfang. Får vi oplevelsen af at være alene med angsten, så isolerer vi os fra fællesskabet. Krisen rammer således ikke kun dig. Det påvirker også dine børn, familie, venner og kolleger som ringe i vandet.